Også Esbjerg Kommune vil nu melde sig ind i fællesskabet om projekt DK2020 - for at kunne få værdifulde bidrag til at udforme en klimaplan, som lever op til den fremmeste internationale standard, vurderer borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), efter at byrådet har besluttet tilslutningen, skriver JydskeVestkysten.
Esbjergs mål er CO2-neutralitet i 2030, og både et klimasekretariat og DK2020-medlemskab er en del af budgettet. De første 20 kommuner blev udvalgt i april, og der er lagt op til nye runder, hvor næste begynder i november og så en runde et år senere.
Tårnby har netop - sammen med Movia - kunnet markere et klimabidrag med første buslinie, der er "født" med el. Kommunens miljøregnskab påvirkes med 130 ton CO2 mindre, end hvis linjen betjenes af dieselbusser. Elbusserne udleder heler ikke NOx eller partikler og støjer betydeligt mindre.
Dermed har Movia i alt 77 elbusser i drift - og antallet skal være steget til 174 i 2022, oplyser kommunen. Det svarer til ca. 15 pct. af Movias samlede busdrift. Movia modtager støtte fra EU's Elena facilitet under Horizon 2020 programmet til at forberede omstilling af busser og havnebusser til eldrift.
I Odense kan borgerne se frem til en ny Klimaklar-app, der skal gøre det nemmere for borgerne og kommunens medarbejdere at forholde sig til klimaændringer, oplyser kommunen, der med sin beliggenhed i bunden af Odense Fjord har mange kvarterer, som ligger udsat, og hvor højere vandstand kan blive en stor udfordring.
Appen giver et bud på, hvor regnvand vil samle sig i tilfælde af ekstremregn med data blandt andet fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings hydrologiske højdemodel.
Tanken bag er at give brugerne en fornemmelse af, hvordan både oversvømmelser og potentielle forebyggende foranstaltninger vil se ud i virkeligheden. Det gøres ved hjælp af moderne AR-teknologi (Augmented Reality), hvor brugeren ’filmer’ et område med sin mobiltelefonen, og så kan man vælge forskellige data som fx et givent antal mm nedbør eller vejbede til, som så vises på telefonens skærm.
Appen dækker kun Odense Kommune. Der er ikke nogle aktuelle planer om at udvide den til andre kommuner, men det kan potentielt godt lade sig gøre at brede løsningen ud, lyder det.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.